Squale ure

Squale er grundlagt i 1946 af schweiziske "von Büren S.A./Montres" og brandet er blandt kendere synonymt med "Swiss Made" professionelle dykkerure.

I starten producerede Squale ure og urkasser for en række små og store urmærker, som ikke selv havde ekspertisen til at fremstille dykkerure. De mindste mærker brugte Squales logo på urskiven som et kvalitetsstempel, mens de store af indlysende årsager ikke gjorde - de mest kendte tæller bl.a. Tag Heuer, Blancpain og Doxa. Baseret på den succes, som de andre mærker havde med urene fra Squale, begyndte von Büren i 1950 at producere deres egen serie af professionelle dykkerure. I slutningen af 1960'erne introducerede Squale verdens første 1000-meters dykkerur uden heliumventil. På den tid en unik feature og en kæmpenyhed.

Urene og historien bag Squale har gjort mærket synonymt med kvalitet og er referencen for dykkerure internationalt. Udover kvaliteten, som gør et Squale ur til et professionelt værktøj, er design og udformning både smukt og tidløst og et Squale ur kan bæres til alle lejligheder.

Squale ure er håndsamlede i Schweiz udelukkende af schweiziske komponenter i kompromisløs kvalitet. Fairtime Danmark er autoriseret eneforhandler for Squale i Danmark.