a.b.art ure

a.b.art er Swiss Made ure til dig, som gerne vil have et diskret design, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Den minimalistiske stil er også kendt som "Bauhaus", hvor selve urskiven er det dominerende element i designet med enkle visere og timeindikationer. Det kender vi herhjemme mest fra Skagen ure, enkelte Junghans modeller og de noget dyrere ure fra Nomos Glashütte. Her byder a.b.art ind med et prisstærkt Swiss Made bud på dit næste "dress watch".

a.b.art er grundlagt i 1991 og er i dag en del af det schweiziske firma Fashiontime AG i Biel. I 2009 blev a.b.art ure tildelt den prestigefyldte Red Dot Design Award af en international jury. Særligt O101 modellen blev fremhævet med dens innovative datovisning integreret i urskiven. Urene kan findes på permanente udstillinger på designmuseer verden over, herunder Museum of Modern Art i New York.