Elliot Brown er et ungt engelsk urmærke grundlagt af Ian Elliot og Alex Brown. De to gutter har en lang forhistorie i urbranchen og er virkelig passioneret omkring deres arbejde og så producerer de ure af ekstrem høj kvalitet til attraktive priser.
Elliot Brown urene er en blanding af elegant og innovativt design kombineret med en yderst robust konstruktion som gør, at ét og samme ur kan bruges til enhver lejlighed, fra bestyrelsesmødet til strandturen, fra den fine middag til mountain bike turen.
Urene er fyldt med lækre detaljer, såsom urspænder med indgraveret logo fyldt med superluminova, så du kan finde dit ur om natten, også selvom du har lagt det med urskiven ned. Læderremme, der er perfekt tilpasset urkassen og lænker med mulighed for præcis indstilling via urspænder med "halveled" og diver extension, så uret kan nemt bæres uden på våddragten.
Deres krone og betjeningsknapper er lavet med et helt unikt tredobbelt forseglingssystem, der forhindrer vand og snavs i at trænge ind i uret, også hvis du har glemt at trykke kronen helt ind efter indstilling. Krone og betjeningsknapper er desuden riflet, så de let betjenes med våde, mudderet og kolde fingre. De schweiziske og japanske urværker er monteret i et specielt udviklet "anti-shock" ophæng, som reducerer effekten fra stød og vibirationer. Urene er stød testet i henhold til ISO1413. Bagkassen er boltet fast til urkassen og ikke skruet på, hvilket fjerner risikoen for at beskadige pakningen.
Alle ure bliver testet til 20ATM (200M) vandtæthed og i henhold til ISO2281, samt roteret i 24 timer i alle tænkelige retninger for tjek af urværkets præcision inden afsendelse.
De har helt bevidst valgt at bruge special sejhærdet mineralglas i stedet for safirglas, da mineralglas er langt mere modstandsdygtig over for slag end safirglas. Elliot Brown urene er lavet til at blive brugt under alle forhold og hellere en ridse på glasset, der i mange tilfælde kan poleres væk, end et smadret glas med risiko for vand og fugt i uret. Skulle uheldet alligevel være ude, er det desuden langt billigere at udskifte et mineralglas end et safirglas.
Alle remme passer til de enkelte modeller og det er muligt, at mikse alle remme, urskiver osv. hvis du vil designe dit helt eget unikke herreur.
Venligst kontakt os for mere information, hvis du selv vil sammensætte dit eget Elliot Brown ur.